
Danmark
ERP-konsulent
Skal du med på vores spændende digitaliseringsrejse? Brænder du for ansvar og frihed til selv at finde de rigtige løsninger? Vil du være del af en virksomhed med fokus på enestående kvalitet, design og innovation? Så er det måske dig, vi søger!
Dine primære arbejdsopgaver:
Du bliver en del af et ungt og dynamisk team på fire personer med direkte reference til vores CFO, Henrik Hjort Nielsen. Opgaverne spænder vidt, da vi over tid udskifter alle administrative systemer i virksomheden. I første omgang skal du være med til at videreudvikle og supportere Witts kommende ERP-system; SAP Business One. Derfor indgår du i udvikling og drift af systemet samt integrationen til andre systemer. Du kommer bl.a. til at arbejde med:
- At afdække forretningsbehov og omsætte til digitale løsninger
- At udvikle og forbedre arbejdsprocesser i SAP Business One
- At sikre, at Witts IT-setup understøtter virksomhedens store vækstambitioner
- At samarbejde med kunder og leverandører omkring dataudveksling
Hvem er du?
Du brænder for ansvar og udvikling – både på det personlige og faglige niveau. Du befinder dig godt i specialistrollen og dialogen med forretningen. Vi forventer ikke, at du har den store erfaring med SAP specifikt, men du skal have viljen og lysten til at lære, så sørger vi for at klæde dig godt på. Yderligere kan du identificere dig med nedenstående:
- Du har en relevant uddannelse indenfor IT eller forretningsudvikling
- Du formår at se muligheder, løsninger og optimering af processer
- Du er teamplayer, udadvendt og med en positiv indstilling
- Du arbejder selvstændigt og struktureret
- Du behersker dansk og engelsk på højt niveau
Hvad kan vi tilbyde dig?
Witt tilbyder en spændende, selvstændig fuldtidsstilling på en arbejdsplads, der aldrig står stille. Gode kolleger, en uformel omgangstone, smukke omgivelser og i det hele taget ’højt til loftet’. Adressen er Gødstrup Søvej 9, Herning.
Der er gode muligheder for at præge indhold, ansvar og fremtidige udviklingsmuligheder i jobbet. Løn og øvrige personlige vilkår bliver forhandlet på et individuelt niveau, der modsvarer kvalifikationer, jobindhold og ansvarsområder.
Vil du med på holdet?
Så send din ansøgning hurtigst muligt til job@witt.dk, da vi lukker processen, når rette kandidat er fundet. Alle henvendelser behandles fortroligt. For relevante spørgsmål er du velkommen til at henvende dig til ERP Consultant, Ole Toft Rasmussen, på tlf. 2483 2777 eller mail otr@witt.dk